Sydafrika

Sydafrika

Cape Town

SydafrikaPosted by Henning Sat, April 13, 2019 21:12:10

Lørdag den 13. April

Slut på safari. Der er tid til mit storbyfix. Nu går det til Cape Town. Der kan soves længe, og spises sen morgenmad inden afgang fra lodgen kl. 10.30. Det tager en times tid at køre til lufthavnen med det imponerende navn Kruger Mpumalanga International Airport, som ligger ved Nelspruit. Med det navn ville man forvente mere end 1 gate, men det er hvad der er i den i øvrigt fine og hyggelige lille lufthavn.

Der er afgang kl. 13.15 til Cape Town og ankomst godt 2 timer senere. Dejlig flyvning med masser af plads. I Cape Town står Afrika Safaris repræsentant klar med papskilt og minibus, og kører en blandet flok på 10 personer ind til Hotel Cape Manor. Jeg får et tjekket ind på værelse 503. Flot værelse med den fineste udsigt over Atlanterhavet. Få minutter senere kommer bagagen også. Den skal man ikke selv slæbe op, hvilket synes temmelig åndssvagt. Man kunne få det indtryk at det handler om at score lidt drikkepenge.

Efter lidt udpakning bliver det til en kort aftengåtur på promenaden langs Atlanterhavet, mens solen går ned i det fjerne. Aftensmad på hotellet og afslapning på værelse 503.

Søndag den 14. April

Planen var en tur til Taffelbjerget. Men det regner fra morgenstunden, så receptionen er så venlige at fortælle at det er lukket. I stedet med hotellets shuttle-bil ind til V & A Waterfront. Det viser sig dog at være et opreklameret shoppingcenter, så derfor tager jeg fødderne på nakken og går en lang lang tur over til kvarteret Bo-Kaap. Det er et hyggeligt lille kvarter med flotte huse i pangfarver. Det var i dette område de første frigivne slaver bosatte sig i 1830. Hænger ud et stykke tid her, inden planen egentlig var at tage en bus retur til hotellet. Men søndagsbetjeningen er særdeles mangelfuld, så det hedder enten at vente 3 kvarter på næste bus – eller gå. Jeg vælger det sidste, så det bliver en fin gåtur hvor man også ser Sydafrikas store kontraster. Mange hjemløse som sover på et stykke pap og masser af superflotte huse og kæmpestore lejligheder lige ved siden af. Det er ret voldsomt,

Er tilbage ved hotellet ved 1-tiden i selskab med en burger. Den indtages, og der holdes en seriøs pause.

Ved 4-tiden bliver det så til en fine promenade op langs hav-promenaden. Fin fin udsigt over Atlanterhavet. Hjemme igen ved 6-tiden hvor solnedgangen nappes fra værelset. Der hentes pizza, og Tiger vinder US Masters.

Mandag den 15. April

Der kan soves længe i dag. Dagens tur er først kl. 11, så det bliver sen morgenmad og så med hotellets shuttle-bil ind til Waterfront. Turen går til Robben Island. Fængselsø anvendt til politiske fanger under aapartheid og især kendt foren enkelt fange – Nelson Mandela.

Turen derover tager 3 kvarter. Så er der ellers en rundtur på øen med nogle skolebusser og en kyndig guide. Guiden fortæller om stedet, fængslet og øen. Ganske spændende. Og så fortæller hun en historie på sit eget stammesprog. Det er helt sygt, med nogle underlige klikkelyde med tungen, som alle i bussen forsøger at efterligne, men ingen kan mestre.

Så er det ellers tid til at se højrisiko-fængslet hvor de politiske fanger sad. Her overtages guidningen af en ligeså glimrende guide, der er tidligere fange på stedet. Han var noget guirilla-halløj i 80’erne og var buret inde i 7 år. Han fortæller spændende om tilværelsen som fange, om tortur, om forskelsbehandling og om sultestrejker. Det hele slutter så med at viser Nelson Mandelas gamle celle. Alt i alt en rigtig spændende, rørende og lærerig tur.

Båden hjem er også 3 kvarter. Pizza ved Waterfront. Delvis gåtur suppleret med 108’eren retur til hotellet. En lille lur. Aftensmad på hotellet og fodbold på TV mens Notre Dame brænder ned i Paris.

Tirsdag den 16. April

Jeg har sovet dårligt og føler mig lidt halvsløj, så jeg vælger at droppe den planlagte tur til Kap Det Gode Håb. Også selv om jeg har betalt, men magelighed står over penge, så jeg tænker jeg bare tager en slapperdag på hotellet. Men morgenmaden giver styrke og fornyet energi, så jeg ombestemmer mig. Lidt må man da kunne holde til. Den lokale kollektive trafik er mangelfuld og bøvlet, så jeg vælger i stedet en tur med de røde Hop On Hop Off busser.

Først er det gennem havnekvarteret hen til Long Street i centrum. Her skifter jeg så fra rød til gul linie, og kører en tur gennem Cape Towns centrum. Her hopper jeg af ved et bemærkelsesværdigt museum – kaldet District Six Museum. District Six var i sin tid et blandet område, men apartheid var mere en Nelson Mandela og politiske fanger. Det var bl.a. også opdeling af befolkningsgrupper. Derfor tvangsflyttede man 60.000 sorte og farvede til andre townships. Det er den historie museet fortæller om. Hvordan man levede som sort/farvet og hvordan man blev chikaneret af apartheid-styret. Efter dette spændende museum afslutter jeg så resten af gul rute igennem centrum.

Tilbage ved Long Street var planen så en tur videre med Rød linje til Taffelbjerget. Men det er lidt overskyet på bjerget kan jeg se, så jeg hopper i stedet for på Blå linje, der kører rundt på halvøen der omgiver Cape Town. Der er flere steder man kan hoppe af undervejs. Jeg vælger en fin fuglepark som jeg bruger et par timer på at tjekke ud. Masser af store og små fugle og andre dyr. Herfra Blå linje tilbage til hotellet. Jeg kan godt mærke jeg er lidt slap i koderne for på den sidste del af turen langs Atlanterhavet sidder jeg bare og sover.

Hjemme på hotellet ved 16-tiden. Aftensmad bliver en lækker burger henter på en lokal pub. Ellers er det afslapning og Champions League der er på programmet. Barcelona mod Manchester United.17

Onsdag den 17. Marts

Tid til Cape Towns største seværdighed. Table Mountain – elle Taffelbjerget – som det af en eller anden grund kaldes på dansk. Turen går med den røde turistrute. Det er mest mageligt. Jeg er ikke den eneste der har fået den ide. Køen til svævebanen er lang. Heldigvis havner jeg lige ved siden af en familie fra Zimbabwe, som er rigtig hyggelige at snakke med. Bedstefar viser sig at være tidligere parlamentsmedlem, og vil gerne høre om højredrejning i Europa. Og så synes de for øvrigt jeg skal prøve at rejse til Zimbabwe. Det må overvejes.

Turen med svævebanen tager til gengæld kun 5 minutter. Så er man på toppen. Udsigten over Cape Town og Atlanterhavet er spektakulær. Bjerget er også meget specielt, for toppen er næsten pandekageflad og fyldt med sten og buskads. Så der er gode muligheder for at gå rundt og se udsigten fra forskellige steder. Da jeg så har fået nok af der stiller jeg mig i kø igen, denne gang for at tage svævebanen ned.

Her dukker rute rød så op efter kort tid. Turen tilbage går langs Atlanterhavskysten, hvor der er flere småbyer med bade- og caféliv, hvor de unge, rige og smukke kan vise sig frem. Og da jeg ikke lever op til det, så kører jeg altså bare igennem og retur til Cape Manor – mit hotel.

Resten af dagen går i sen frokostpizza, en lur på hotellet, aftensmad i restauranten og så Sundowns mod Supersport i South Africa Premier League, efterfulgt af Manchester City – Tottenham i Champions League.

Torsdag den 18. April

Når man er på de her kanter, så er en tur til Kap Det Gode Håb vel nærmest et must. Så kl. Lidt over 9 bliver jeg samlet op af en stor rød bus og en åndssvag guide, og efter lidt opsamling går turen sydpå til Afrikas Sydvestligste punkt. For lidt til min overraskelse, så er det faktisk ikke det sydligste.

Det tager et par timer at komme dertil. Egentlig er det første stop Cape Point det mest interessante. Her har vi god tid til på egen hånd at bestige bakken til fyrtårnet på Afrikas sydspids og så kigge over på den relativt lille klippe der faktisk er Kap Det Gode Håb. Der skal vi selvfølgelig også over. De ihærdige vælger en gåtur hen over klipperne. Vi dovne tager bussen. Det tager kun 5 minutter. Ved selve Kap Det Gode Håb er der så en skilt hvor alle skal have taget billede – undtagen mig – og så som sagt en ikke specielt imponerende klippe.

Herfra kører vi så videre til Simon’s Town. Ikke fo at se den lille by men derimod for at kigge på en større pingvinkoloni ved byens strand. Når det kommer til nuttethed så er pingviner klart blandt mine favoritter. Her på stedet hedder de Afrikanske Pingviner, fordi arten kun findes i Sydafrika og Namibia. Her står vi vel og kigger på dem en times tid, mens de står/ligger på stranden og tilsvarende kigger på alle menneskene. I modsætning til os, så betaler de dog ikke entre.

Herfra kører vi retur til Cape Town. Jeg er hjemme på hotellet i selskab med en pizza fra den lokale kl. 18.20 – lige præcis tidsnok til at se den fantastiske solnedgang over atlanten. Så er der ellers dømt afslapning.